Makrelsalat til 1 person

Makrelsalat
Makrelsalat til 1 person

Af David Russel

Retten er hurtig og let, så selv efter en lang dag på arbejde kræver den ikke ret meget arbejde, til gengæld smager den himmelsk. Retten kan let justeres efter antallet af personer og eventuelle rester er rigtig lækre på madpakken. Alle ingredienserne kan varieres, man kan for eksempel bruge radiser, andre krydderurter eller andre typer løg. Skyren kan også udskiftes med cremefraiche eller græsk yoghurt. Jeg varierer efter, hvad jeg har af rester i køleskabet.”

Ingredienser
Arbejdstid: 15 minutter
Tid til stegning: 5 minutter
Antal personer: 1-2
1/1 fersk makrel (ca. 300 g)
Tilbehør:
3 skiver groft brød, evt. rugbrød
1/4 rødløg
1/2 spsk. purløg
1 lille håndfuld persille
1 1/2 spsk. skyr
1 tsk. karry
1 tsk. dijonsennep
¼ tsk. groft salt og friskkværnet peber.

Fremgangsmåde
Sådan gør du:
1. Makrel: Fileter makrellen: skær fileterne løs langs rygbenet og skær fra halen mod hovedet, mens kniven følger rygbenet, vend og gentag. Fjern ben. Du kan også bede fiskehandleren om at gøre det, så sparer du tid.
2. Steg makrelfileterne på skindsiden ved svag varme i ca. 5 min.
3. Læg fisken på en kold tallerken, og lad den kan køle af.
4. Tilbehør: Rist brødet sprødt og gyldent.
5. Hak løg og purløg fint.
6. Skyl persillen grundigt, ryst vandet godt af, og hak den groft.
7. Fjern skindet på makrelfileterne, og del kødet i mundrette stykker.
8. Rør skyr, karry og dijonsennep sammen og vend makrellen, løget og krydderurterne heri.
9. Smages til med salt og peber, og server med ristet brød.

Hverdagsmadskribent Gitte Heidi Rasmussen tipser:

1.
Gode rester: Brug en evt. rest til at fylde i en sandwich næste dag.

2.
Prøv også med en røget makrel og erstat karry med lidt friskpresset citronsaft. Det er rigtig nemt. Og en enkel og hurtig vej til en rigtig god frokost.

3.
Sund fakta: Makrel er en fed fisk, men en rigtig god og sund fisk. Den strutter af de sunde essentielle omega 3 fedtsyrer, som er godt for hjernen, hjertet og knoglerne og mange andre ting.

4.
Erstat: Makrellen kan sagtens erstattes af laks, hvilket også vil smage fantastisk. Måske er der en rest tilbage fra aftensmaden dagen før, som kan trylles om til en nem og lækker frokost.

Andre opskrifter

  • Tortillaomelet med ost og skinke
  • Salviehare med kartoffelmos
  • Krydret burger m hjemmelavet mangochutney

Kommenter opskriften